Sådan skriver du en god tale til konfirmanden
Skal du til at holde en tale ved en konfirmation, men finder dig på bar bund da du ikke helt ved, hvordan du skriver og holder en god tale? Desværre kan vi ikke alle være naturtalenter inden for taler. Heldigvis har vi dog samlet en liste over gode tips og tricks til at vejlede dig gennem processen.
Modtageren er væsentlig at huske i en konfirmationstale
For at talen skal være god er det vigtigt, at den er skrevet til modtageren, hvilket er noget lidt for mange folk gør fejl i. Man observerer ofte, hvordan visse folk virker til blot at rejse sig og tale for at høre sig selv og som bonus fremstå som en hæderlig person. En anden grund kan være nervøsitet, der gør, at man ikke får tænkt talen godt nok igennem.
Saml tankerne via en brainstorm til talen
Sluk dit tv, luk computeren ned, gem din mobil væk og bare generelt fjern distraheringer. Find dernæst noget papir og en blyant for så at skrive, hvad end der falder dig ind. Nogle oplagte emner at tænke over er sjove episoder, konfirmandens hobbyer og interesser, almene træk ved konfirmandens årgang og køn, almene ting fra hverdagen og gode råd, når man begiver sig ind i de voksnes verden. Når du har samlet mange ting på dit papir, er det tid til at udvælge de bedste.
Giv din konfirmationstale struktur
Med en række emner nøje udvalgt er det på tide at strukturere dem i en samlet tale. For dem der er rutinerede taleholdere, kan de ofte strukturere dem i øjeblikket. For alle andre giver vi her et bud på en disposition. Til at begynde med er det en god idé at have en indledende kommentar. Denne præsenterer konfirmanden og hvor stor en begivenhed, det er at gå fra barn til voksen. Dette er også en god mulighed for at varme stemmebåndet op og ryste nervøsiteten af sig. Dernæst kommer den første anekdote om konfirmanden.
Man kan med fordel overlappe den med introduktionen ved at se tilbage på et tidligt barndomsminde, som ofte står i kontrast til, hvordan personen nu er klar til at gå ind i de voksnes rækker. Fortæl dernæst om hvilken slags interesser og hobbyer konfirmanden har udviklet siden da og sig det på en måde, der udviser respekt for vedkommende. Eftersom talen er ved at have nået frem til det nuværende øjeblik, kan du slutte af med at sige noget pænt om konfirmanden og eventuelt give et godt råd. Det eneste, der er tilbage at gøre nu, er at sige en lykønskning og udbringe en skål.
Sørg for at holde talen relativt kort, da en tale over fem minutter kan gå hen at blive kedelig. For din egen skyld bør du heller ikke gøre talen alt for detaljeret, da det i så fald vil blive anstrengende at holde styr på den, og du vil let komme til at rode rundt i den.
Gode råd til når du skal holde talen til konfirmation
Før det er tid til at holde talen, er det vigtigt at have øvet den igennem. Det vil også hjælpe dig med at fremstå mere selvsikker ved selve præsentationen. Hvis du ikke er sikker på, at du vil kunne huske det hele, kan du medbringe et stykke papir med talen på, men undlad at læse op fra det. Du kan skele til det for at erindre dig selv, hvor du er nået til og intet andet. At skrive talen op i punktformat vil gøre det lettere at holde sig selv fra at læse op. Tal i et afslappet og roligt tempo. Dette vil tillade dig at holde pause og dermed undgå at sige ”øh” for ofte.