Her finder du gode råd til at skrive et sødt God bedring kort. En sød hilsen eller et godt citat er perfekt, hvis du vil ønske en speciel person god bedring efter en hård tid.
Når det kommer til de søde ”god bedring”-hilsener, er det ikke særlig svært – det handler bare om at være dybfølt i det, du skriver.
Der er forskellige måder, du skal skrive ”god bedring”-hilsener på. Det afhænger af, hvordan din ven har det.
Tekst til et god bedring kort
- Jeg tænker meget på dig. Jeg håber du hurtigt kommer på benene igen.
- Kære XXX. Jeg hørte om din ulykke. Hermed sendes der et ønske om, at du hurtigt er på benene igen!
- Disse blomster sendes med kram og kys, for at fortælle dig, at jeg ville ønske, du var her. Jeg håber, du snart får det bedre.
- Jeg ville ønske, jeg kunne magi, så jeg kunne få dig til at være sund og rask med et vift med en stav.
- Jeg håber, at denne hilsen kan være med til at sætte et smil på dine læber. Du er for smuk til ikke at smile.
- Som solen stiger hver morgen, håber jeg også at du rejser dig fra enhver sygdom, og igen bliver frisk og rask. Du kommer igennem dette på ingen tid. Jeg håber, du snart får det bedre!
- Bare rolig, min kære. Du står ikke i dette alene. Jeg står altid ved din side. Sammen sørger vi for, at du kommer igennem dette på ingen tid.
- Jeg er knust over at høre om dit helbred. Jeg håber, at du snart får det bedre, så vi igen kan nyde livet sammen. God bedring, min ven!
- Jeg sender dig solskin, for at gøre din dag lysere. Jeg håber, du snart får det bedre, min kære ven.
- Kære XXX. Du er en vigtig del af vores familie og en vigtig del af mit liv. Når du ikke er tilstede, så føles det hele så tomt. Jeg savner dig rigtig meget. Jeg håber, at du snart får det bedre. Jeg elsker dig.
- I takt med at du får det bedre, håber jeg at du kan mærke varme og medfølelse fra alle, der har dig kært. Jeg sender dig de bedste tanker og håber, at du snart får det godt igen.
- Hvis man med penge kunne købe godt helbred, ville jeg ikke tøve med at tømme min bankkonto, for at du får det godt igen. Du betyder alt i verden for mig, så jeg håber, du snart får det godt igen.
- Jeg sender dig hermed helbredende tanker, der er sendt direkte fra mit hjerte. De er sendt med et håb om, at du snart får det meget bedre.
- Med ønsket om, at du snart får det bedre og får lov til at mærke glæden ved at være rask og frisk igen. Husk hele tiden på, at vi både elsker og savner dig dybt.
Sådan skriver du God bedring i et kort eller hilsen
Herunder finder du gode ideer til tekster som du kan gøre brug af, hvis du gerne vil sende et par søde tanker til en person, som du har kær. Det kan enten være at personen har været ude for en ulykke eller måske har personen fået en sygdom, der gør at han eller hun vil have rigtig godt af at få tilsendt et par søde tanker og en hilsen med god bedring.
God bedring kort til en syg ven
Hvis din ven er syg, og han ikke kan lave noget i et par dage eller uger, så er det altid en god ide at sørge for at skrive en sød hilsen. Det kan være noget i retning af følgende: ”Kære ven. Jeg ser, at du er syg og ikke kan gå ud ad din dør de næste par uger. Det er jeg ked af at høre. Jeg kommer til at savne dig og den positive energi, du spreder. Men omvendt ser jeg også noget ”positivt” i, at du er syg. For dit fravær gør, at jeg kommer til at sætte endnu mere pris på dig, når vi ses igen næste gang. Rigtig god bedring, min ven. Og skriv eller ring, hvis der er noget, jeg kan gøre for dig!”
På den måde viser du, at du er der for di ven, og at du er meget glad for ham eller hende.
Skriv god bedring til en ven, der er kommet galt afsted
Hvis det er sådan, at din ven for eksempel spiller fodbold og skal sidde i kørestol eller gå med krykker i en periode, kan denne hilsen hurtigt blive en mulighed: ”Kære ven. Jeg har lige fået at vide, at du er skadet, og at der går lang tid, før du kommer tilbage igen. Én ting er, at du er vigtig for vores hold på banen, fordi du er så dygtig, som du er. Noget andet er den atmosfære, du skaber, når du er i omklædningsrummet og sammen med os. Det bliver et tab ikke kun på banen, men også uden for banen. Hvem skal være humørsprederen i omklædningsrummet, i bussen og i byen, når vi har vundet? Hvem skal tænde en gnist i os, inden kampen går i gang? Hvem skal styre os på banen? I din ånd må vi gøre vores ypperste for, at vi kan prøve at kopiere dit dejlige væsen og dine evner på banen, mens du er væk. Vi ser alle sammen frem til, at du vender tilbage. God bedring.”
God bedring hilsen til en ven, der er syg og kæmper for livet
Det værste er, hvis en af dine venner har en sygdom, der gør, at han eller hun kæmper for livet. Her er vores ide om, hvordan du kan skrive en god hilsen: ”Kære elskede ven. Det er med stor sorg, at jeg læser, at du har fået kræft. Jeg er ved din side ikke kun, når jeg besøger dig, men også gennem mine tanker. For du er det eneste, jeg tænker på i denne her tid. Jeg kan ikke forstå, hvorfor så godt et menneske som dig skal lide og have en livstruende sygdom. Til tider forstår jeg ikke uretfærdigheden i livet, og at du skal gennemleve det her… det giver ikke mening med de mange mennesker, jeg kender, der går rundt og har det godt, som ikke er i nærheden af at være som dig som menneske. Uanset hvad der sker, skal du vide, at du for evigt vil være min ven. Du er min ven, uanset om vi er sammen fysisk, eller om vi ikke er.”